Run of site

TV 2 holder fortsat fast i få annonceformater pr. side, og vil fortsætte arbejdet med at optimere placeringerne på siden, baseret på in-screen rate og in-screen tid.

PRODUKT CPM
Run of site 25

Superview

Analyser viser, at brugerne i stadig højere grad scroller hurtigere ned ad siden. For at sikre synlighed og mulighed for budskabsforståelse, lancererede TV 2 i 2015 Superview-formatet. Superview er det traditionelle topbanner med den feature, at banneret følger med ned ad siden de første 8 sekunder, hvorefter det lægger sig tilbage i toppen af siden. Formatet virker på tværs af platforme, og kan også bruges til at sikre en større opmærksomhed på tablets.

PRODUKT CPM
Superview 55

Formatet kan ses her.

 

Dækning og Dominans

Dækning og Dominans blev lanceret i 2013, og var en ny måde at tænke ejerskaber på. Produktet tager hensyn til brugernes ændrede adfærd, hvor forsiden ikke længere er den naturlige indgang. Indgangen til TV 2 sker i dag i højere grad via link på sociale medier eller fra søgemaskiner. Samtidig viser analyser, at effekten af den første eksponering er langt større end de efterfølgende eksponeringer, målt på parametre som klik og kendskabsopbygning. Dette er yderligere dokumenteret ved, at Dækning og Dominans med brugen af wallpaper opnår samme kampagneerindring ved frekvens 1, som traditionelle ejerskaber opnår ved frekvens 3. Med Dækning og Dominans er du sikret maksimal synlighed, maksimal dækning og maksimal effekt. 

Produkt CPM
Dækning og Dominans, frekvens 1-2 150
Dækning og Dominans, frekvens 3+ 135

Derudover har TV 2 forsat de traditionelle ejerskaber og First-ejerskabet.

Dagsejerskaber

 Pris

Forside - Hverdag

74.000 kr.

Forside - Weekend

45.000 kr.

Nyheder - Hverdag

62.000 kr.

Nyheder - Weekend

39.000 kr.

Sport - Hverdag

25.000 kr.

Sport - Weekend

22.500 kr.

 

Adblock-ejerskab

Brugen af ad-blockere har gennem de seneste år været i hastig vækst, og udgør således et stigende problem for annoncørens mulighed for at tale til en relevant målgruppe. I 2018 giver TV 2 som nogen af de første på det danske marked vores annoncører mulighed for at tale til netop denne målgruppe. TV 2 har udviklet et ejerskabsformat der udelukkende afvikles og eksponeres til de af vores desktopbrugere der har installeret en ad-blocker, og som derfor normalt vil være umulige at komme i kontakt med. Formatet tager udgangspunkt i wallpaperet fra vores populære Dækning & Dominans ejerskab, og sælges som et tidsstyret ejerskab. Formatet sælges som et 3 eller 7 dages ”klippekort”, der valgfrit kan fordeles over 2018. Formatet kan ses her.

Produkt Pris
Adblock-ejerskab, 3 dage kr. 45.000,00
Adblock-ejerskab, 7 dage kr. 90.000,00

Interaktiv video

Brugen af online-video på TV 2s digitale platforme er mangedoblet på kort tid, og målsætningen er yderligere vækst i 2018. TV 2 fortsætter naturligvis med fokus på kvalitet og afvikler derfor altid kun én pre-roll forud for et indholdsklip, og afvikler altid først med skip-knap efter de første 15 sekunder. Som noget nyt introducerede TV 2 i 2017 muligheden for at afvikle spots på op til 6 sekunder til en reduceret pris. TV 2 vil i 2018 fortsat have fokus på interaktiv video, og de muligheder der er for at udnytte mediet på mediets præmisser.

ONLINE VIDEO CPM
12+ 215
6 sek. spot 105

Brandingbanner

Hvis du ønsker meget plads, så er brandingbanneret ideelt. Med sine 930×600 px strategisk placeret forskellige steder på sitet, er der rig mulighed for kreativ udfoldelse og massiv synlighed. Formatet sælges enten som 24 timers ejerskab med 100% SOV, eller CPM-baseret med valgfri volumen og valgfri afviklingsperiode.

BRANDINGBANNER PRIS
Forsiden+alle sektionsforsider - Hverdage 30.000 kr.
Forsiden+alle sektionsforsider - Weekend 25.000 kr.
CPM 40CPM

Formatet kan ses her.

 

Målret din kampagne

TV 2 vil de kommende år fortsat satse massivt på at få et bedre kendskab til vores brugere, en viden der skal benyttes til at give et mere relevant budskab til den enkelte, redaktionelt såvel som kommercielt. For at kunne levere mere relevante budskaber til vores brugere, og sikre at vores annoncører kan ramme de rigtige brugere, forventer vi i løbet af 2018 at kunne afvikle jeres kampagne i mod TV 2s eget brugerdata. Vil du høre mere om, hvordan vi arbejder med data, samt hvordan data kan løfte effekten af din investering på tv2.dk, kontakt da din konsulent. 

Segmenterne:

  • Særplaceringer på tv2.dk (kontekstuelt afviklet på eks. nyheder, sport, livsstil, vejr etc.)
  • Demografi (køn, alder, indkomst, uddannelse, børn i husstanden etc.)
  • Geografi (Region, postnummer, by etc.)
  • Interesse (Biler, elektronik, bolig, have, rejser, sport, BtB/Business etc.)

 

Ret til omgående ændringer forbeholdes – herunder forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgt lager.