Månedsvolumenrabat

Månedsrabatten gives på basis af den realiserede omsætning pr. måned. Den samlede omsætning pr. måned på TV 2 platforme, udløser en kontantrabat, jf. tabel.

Månedsbudget kr. Forstærkning kontantrabat
0 – 99.999 11,00% 9,0%
100.000 – 199.999 11,45% 9,3%
200.000 – 299.999 11,90% 9,7%
300.000 – 399.999 12,35% 10,0%
400.000 – 499.999 12,80% 10,3%
500.000 – 599.999 13,25% 10,6%
600.000 – 699.999 13,70% 11,0%
700.000 – 799.999 14,15% 11,3%
800.000 – 899.999 14,60% 11,6%
900.000 – 999.999 15,05% 11,9%
1.000.000 – 1.099.999 15,50% 12,2%
1.100.000 – 1.199.999 15,95% 12,5%
1.200.000 – 1.299.999 16,40% 12,8%
1.300.000 – 1.399.999 16,85% 13,1%
1.400.000 – 1.499.999 17,30% 13,4%
1.500.000 – 1.599.999 17,75% 13,7%
1.600.000 - 18,20% 14,0%

Ved omsætning over kr. 1,6 mio. pr. måned gives fortsat 18,2% forstærkning/14,0% kontantrabat. Rabatterne fratrækkes på spotniveau.

Aktivitetsrabat

Der ydes 2% aktivitetsrabat til annoncører, der i årsaftale binder sig til at være aktive i 47 uger eller derover på TV 2. Kravet om annoncering i minimum 47 uger vurderes efter annonceringen i hele 2016. Aktivitetsrabatten, som er en kontantrabat, fratrækkes individuelt på spotniveau, og gives på alt Specifics/Eksponeringskøb. Såfremt der ikke annonceres i minimum 47 uger, tilbagereguleres rabatværdien via banken.

Årsaftaler indgået senest kl. 17.00 den 28. februar 2017

Annoncører, der indgår en årsaftale med TV 2 Reklamesalg senest kl. 17.00 den 28. februar 2017, tilbydes at gøre hele eller dele af årsaftalebeløbet uopsigeligt. På den del af årsaftalen, der gøres uopsigelig, tilbydes en ekstraordinær 2% kontantrabat. Den ekstraordinære honorering bortfalder for den uopsigelige omsætning, hvis annoncøren ikke realiserer det aftalte uopsigelige beløb. Hvis en annoncør således indgår en årsaftale på kr. 2,5 mio., og gør de kr. 2 mio. uopsigelige, vil dette blive honoreret med 2% af kr. 2 mio. Hvis omsætningen på de kr. 2 mio. ikke nås, bortfalder den ekstraordinære honorering. Det er således den fulde ekstraordinære honorering på 2% – såvel den del, der er udbetalt som rabat, som den del, der ikke er udbetalt – der efterfaktureres annoncøren i fald det uopsigelige beløb ikke realiseres.

Kampagnerabat i lavsæson

Hvis en kampagne – eller dele af den – placeres i nedenstående perioder, tilbydes en honorering i form af forstærkning, som efterfølgende omregnes til kontantrabat. Størrelsen af rabatten beregnes på grundlag af omsætningen (inkl. alle tillæg/fradrag) pr. kampagne i nedenstående perioder.

Omsætning pr. kampagne i perioden (kr.) 2017 Under
335.000
335.000-
519.999
520.000-
850.000
Over
850.000
Uge 1-9 15% 20% 35% 45%
Uge 25-33 5% 10% 20% 25%
Uge 51-52 10% 15% 25% 30%

New Business rabat

Annoncører, der ikke har markedsført deres virksomheder eller produkter i TV 2s tv-univers de seneste 24 måneder, kan tildeles New Business-forstærkning, som omregnes til kontantrabat. Det er TV 2 Reklamesalg, som vurderer, om New Business rabatten kan tilbydes.