BESTILLING AF REKLAMETID

ONLINE BOOKING

Mediabureauerne har direkte forbindelse til TV 2 Medialink, som giver mulighed for at booke og ændre online. TV 2s Reklameplanlægning agerer på vegne af ikke-online bureauer. I følgende beskrivelse af bestilling af reklametid vil der derfor både nævnes muligheder for online- og ikke-online bureauer.

Ønskes yderligere information om TV 2 Medialink, kan der rettes henvendelse til TV 2s Reklameplanlægning (tlf. 39 75 75 75). Bestilling af ordrer via TV 2 Medialink eller pr. e-mail er at betragte som en booking og dermed bindende for ordregiver. Bookingen bekræftes i form af en kampagneoversigt påført TV 2 Reklamesalgs kampagnenummer for ikke-online bureauer. Onlinebureauer henter selv kampagneoversigten i systemet som bekræftelse. Er der ikke ledig tid, tilbydes annoncøren at komme på venteliste, hvilket giver fortrinsret i tilfælde af ledig tid. Ved booking angives kampagnens max. budget. Max. budgettet kan ikke efterfølgende nedjusteres. Der kan ikke bookes udover max. budget uden at dette opskrives tilsvarende.

FLYTNING OG ANNULLERING

Flytning og annullering skal ske skriftligt til TV 2 DANMARK A/S. Tv-reklamesendetiden kan ikke overdrages. Det er muligt at flytte kampagner frit indtil 21 arbejdsdage før første visning. Flyttes kampagner senere end 21 arbejdsdage før første visning, betales et gebyr på 30 % af den omsætning, der flyttes.

REGLER OMKRING ANNULLERING/NEDJUSTERING AF KAMPAGNER

Kampagner der er booket kan ikke annulleres frit. Annulleres kampagnen tidligere end 40 arbejdsdage før kampagnens første visning, betales 15 % af den annullerede omsætning. Annulleres kampagnen mellem 40 og 21 arbejdsdage før kampagnens første visning, betales 30 % af den annullerede omsætning. Annulleres kampagnen senere end 21 arbejdsdage før kampagnens første visning, betales kampagnens fulde værdi.